Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Autisme

Ifølge de internationale diagnosesystemer ICD 10 og DSM IV klassificeres autisme i dag som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. En forudsætning for diagnosen er, at der forekommer tegn på kvalitative afvigelser inden for tre symptomområder. 1) socialt samspil 2) kommunikation 3) motorik og adfærd. (indskrænkede eller repetitive mønstre i interesser og beskæftigelse samt motoriske stereotypier).


Autisme regnes i dag for en udviklingsforstyrrelse af biologisk karakter og kan være medfødt eller opstå indenfor barnets tre første leve år. Skønt der er bred enighed om, at autisme forårsages af biologiske defekter, kan tilstanden i øjeblikket ikke henføres til påviselige biokemiske abnormiteter, kromosomafvigelser eller hjernemæssige læsioner. Foruden de specifikke kardinalsymtomer er autisme ofte ledsaget af sekundære adfærdsforstyrrelser i form af aggressivitet, hyperaktivitet, koncentrations - og opmærksomhedsforstyrrelser samt perceptions - og sansemotoriske forstyrrelser. Man mener at 75 % af personer med autisme også er retarderet i intellektuelt henseende.


Autisme er et livslangt handicap, der qua sin store kompleksitet ændrer udtryk i de enkelte livsfaser. Fra perioder i barndommen med et højt aktivitets niveau, til perioder med selvdestruktion og / eller aggressiv adfærd i ungdommen og voksenalderen. For senere i livet, for det samme menneske at ændre sig til større isolation og indadvendthed.


Alle disse adfærdsmønstre og udtryk kræver en målrettet pædagogisk viden og tilgang for at kunne håndteres på en måde så det enkelte autistiske menneske får den bedste mulighed for at leve et så rigt og tåleligt liv som muligt.

Skovbjergparken
Hagelskærvej 15  -  7430 Ikast
Tlf. 96 29 90 10  -  skovbjergparken@ikast-brande.dk